AKTIVITETSHOLDET

Den gode aktivering af hunden


Aktivitetsholdet retter sig mod hunde, der som minimum har gået på Basis 1 + Basis 2 eller tilsvarende. På Aktivitetsholdet træner vi videre med den grundlæggende lydighed og samarbejdet mellem hund og fører. Opdragelsen er også en vigtig del af kurset, og ikke mindst gives der en masse gode tips til aktiviteter, man kan lave med sin hund.


Træningen foregår de fleste gange på træningspladsen, men enkelte gange er der træning andre steder – f.eks. i byen eller i skoven. Deltagerne på holdet får direkte besked om mødesteder. Der skal minimum være 7 deltagere for holdet gennemføres.